30/12 endnu et indlæg om boksen

I dag fik jeg muget ud første gang hos Ida, og det så da ud som om hun havde stået så pænt. Jeg snakkede med Idas nye nabos ejer, som synes det er rigtig hyggeligt at vi er rykket ned til dem. 

Vi striglede lidt og lavede lidt jordtræning hvor hun var super dygtig. Hun var ret koncentreret, også selvom der engang imellem kom et par fyrværkeri af forskellig art. Vi lærte ikke rigtig noget nyt, men jeg er dog ved at indlære en ny kommando til rystetricket, da den minder for meget om en anden kommando vi bruger. 

Jeg lå mærke til noget sjovt: hun tror at bak betyder at løfte forhoven, så hun stod der og løftede sin hov hver gang jeg sagde bak, det virkede helt forkert!

                                    

                      

29/12 ny boks til søde Ida

I dag flyttede jeg Ida over i den nye boks. Det har jeg valgt at gøre af flere forskellige årsager. 

For det første er der ikke nogen andre heste der står i de bokse ved siden af hende, så hun er lidt alene.

Den gamle boks er meget mørk, da der mangler en lampe og desuden er der ikke rigtig noget vindue. Desuden kan hun tage hovedet ud i den nye boks, og det kan jeg godt lide. Boksen er også et par kvadratmeter større, og ikke fordi den anden er for lille, men jo større jo bedre. 

Jeg startede med at muge ud i den gamle boks, hvorefter jeg tog ny strøelsen i den nye boks, og gjorde det pænt og rent inden jeg hentede hestene ind fra fold. Da Ida kom ind i boksen, kiggede hun først i vandkoppen, derefter forderkrybben, til sidst kiggede hun ud af vinduet og så var hun ellers hjemme. 

Derefter hentede jeg lidt hø, og striglede hende pæn og ren inde i den nye boks. Vi lavede ikke rigtig noget i dag, da jeg gerne ville have at hun skulle falde godt tilpas i boksen.

Jeg flyttede vores boksting tilbage og skrev hendes navn osv på navneskiltet udenfor boksen, og det blev nu så pænt!

Det er sjovt hvor lille hun ser du derinde, når man kan sammenligne med de store heste. Hun kan kun knap nok nå over boksdøren med hovedet, hvor de andre hestes hoveder er i midten af "hullet". Det ser rimelig sjovt ud.

Jeg fik ikke lige taget et billede, men skal nok gøre det i morgen. I får lige et billede fra et par dage siden i hendes gamle boks.

      

       

27/12 dækkener er en gave til menneskeligheden

Når der regner som i dag, er jeg nu meget glad for at Ida går med dækken. Jeg kan egentligt bedst lide at have en hest uden dækken, men det er nu uden tvivl super skønt når man ikkeh armen gennemblødt hest.

       

Ja sådan så hun ud mit våde lille dyr...

Jeg red med mit nye underlag på den nye sadel, efter vi havde striglet det der bu var tørt.

Hun gik rigtig fint og afslappet, hun havde en del fremaddrift, men hun nød det rigtig meget, så det er okay. Jeg er begyndt at have mindre fat i tøjlerne (ikke fordi de var specielt stramme før), det fungerer rigtig godt. Det er rart med lidt forandring en gang imellem. Underlaget passer forresten perfekt til vores sadel.

Min mor foreslog i dag, at vi skulle flytte over i en anden boks. Det er der flere forskellige grunde til, som jeg lige kan nævne senere.

27/12 Jeg gjorde det igen

I går var jeg syg, så der tvang min mor mig til at lade hende passe Ida. Det var jeg ikke helt glad for, for jeg kommer så nemt til at savne min hest. Jeg er eller aldrig syg, så det er helt mærkeligt! I dag var jeg så kommet mig, og jeg, min mor og mormor tog ud for at købe ind til en familiejulefrokosft i morgen. Derudover skulle min mor bruge et gavekort hun havde fået i julegave og det blev egentligt en lang tur. Til sidst sagde min mor, at vi skulle tage ud i min yndlingshestebutik, så jeg kunne bruge nogle af de penge jeg selv fik i julegave til idating. 

Jeg var ikke i tvivl om at jeg ville købe noget til min nye sadel, og jeg havde egentligt regnet med en gjord. Men da så jeg noget jeg ikke kunne stå for. Som i måske ved, elsker jeg RBH udstyr, og især deres underlag, som jeg nu har tre af. Jeg så nemlig deres nye Bordeaux farvede underlag til en springsadel. Ej det er virkelig bare så fint. 

       

Jeg fandt også en fin lille strigle, som jeg tænker er ideel til mudrede vinterhove. Min kat kom altså lige med på billedet, men hun er da også fin at kigge på! 

Nu vil jeg cykle ud til Ida, og prøve vores nye underlag.

25/12 Ida did great!

Da jeg havde staldvagten i dag, kørte jeg ud til Ida rimelig sent, så hestene kunne stå ude i så lang tid som muligt. Jeg hentede hestene ind fra den ene fold, hvorefter jeg mugede ud hos Ida. Derefter hentede jeg hestene fra Idas fold og til sidst selve Ida.

Jeg trak hende direkte op på striglepladsen, hvor vi stod og striglede til hun var ren og pæn. Det er længe siden vi har lavet jordtræning, så jeg synes at det var på tide at vi skulle øve lidt igen.
Jeg har haft lidt problemer med, at hun har været masende og ukoncentreret under vores træning fra jorden. Hun er nu blevet meget bedre igen, og hun er fuldt engageret i det vi laver sammen. Det går super godt med os. Det sidste lange stykke tid har der ikke været nogle problemer, og i dag gik det helt perfekt. Hun fulgte efter mig uanset hvad, faktisk så meget at jeg ville indlære en nye øvelse: "blive". Jeg havde ikke regnet med at hun ville fange det så hurtigt, men efter et par få forsøg gjorde hun det upåklageligt! Jeg udviklede lidt på tricket, ved at få hende til at vente for så at jeg gik om bagved hende. Derefter kaldte jeg så på hende, og hun kom luntende.

Vi øvede også vores andre tricks og øvelser igennem:
- Ryste (både fra ryggen og jorden)
- Kysse
- Løfte ben (som hun nu kan med begge ben)
- High five
- Bakke (både forfra og fra siden)

Jeg er rigtig stolt over hvor hurtigt vi kan indlære tricks og øvelser nu. Det er noget helt andet end da vi startede med at lære tricks. Når man lige kender til koderne, går det som smurt!

Vi var alene på Skovvang igen i dag, og vi havde det bare super hyggeligt! Vi kan lidt flere ting når vi er alene, da jeg ikke skal tage hensyn til de andre. F.eks. plejer Ida at stå løs under striglingen når vi er alene, og det er også sjældent jeg generelt har tov på hende når vi bevæger os fra et sted til et andet.

24/12 Vi ønsker alle en glædelig jul!

I går var det juleaften, som er min ultimative yndlingsdag på året. Jeg og Ida tullede rundt uden sadel traditionen tro, denne gang med en smule galop, som vi ikke kunne sidste år.

Jeg havde selv en super god jul med min dejlige lille familie, hvor vi fik danset om juletræet, spist kalkun, kartofler, rødkål osv, og så lavede jeg min årlige quiz, som i år var legendarisk.

Fortæl gerne om jeres juleaften, jeg håber I havde det super fedt og hyggeligt!

Selv fik jeg ikke så meget Ida-relateret som jeg plejer, men jeg havde heller ikke ønsket mig specielt meget til hende.
Jeg fik min nye sadel, som både er fra min mor og mig selv (hehe, jeg giver gaver til mig selv)
Jeg fik nogle penge, og en vase jeg har ønsket mig længe af min far
Derudover fik jeg en polo fra Fjordhesten Danmark af min mormor. Jeg ved ikke om i kender dem, men de er super lækre, og så er der et lille fint fjordheste logo på, som jo er ideelt til en fjord-elsker som mig.
Jeg fik også et par høretelefoner, en ekstern harddisk og et par bukser, og vi må ikke glemme mit årlige abonnement på Dyrenes Beskyttelse.

Jeg og Ida var ikke tilfredse med julevejret!

23/12 lillejuleaften

Efter jeg som så mange andre har fået juleferie, tænkte jeg at det ville være et godt tidspunkt at få gjort rent og ryddet op i mit skab

Jeg brugte i alt to timer på, at tage alle mine ting ud af mit skab. Underlag, sadler, trenser, diverse former for hovfedt, bandager, gamacher og hvad der nu ellers kan stoppes ind i et lille bitte skab! Da tingene kom ud, fyldte de hele sadelrummet. Tænk at at jeg har så meget udstyr, og så er det jeg har i mit staldskab kun en lille del af mit samlede udstyr. Jeg har faktisk så mange ting, at jeg ikke kunne finde en julegave til Ida i år! Det bliver så det første år, hvor hun ikke får en julegave. Jeg håber ikke, at hun bliver skuffet.

Jeg fik også gjort alle mine kasser rene, og fik renset bunden af skabet. Det kan hurtigt blive ret beskidt, og en gang imellem skal der lige ryddes op derinde.

Jeg fik det gjort rigtig pænt, og nu er det også muligt at finde noget derinde igen.

Derefter mugede jeg ud hos Ida, hvorefter jeg hentede hende ind fra fold. Hun havde ret meget energi, så vi striglede lidt hurtigere end vi plejede, så vi kunne komme ud at ride. Da klokken ikke var mere end to om eftermiddagen, gik vi udenfor for at skridte for. Jeg tog vores nye sadel på, da jeg gerne vil vænne mig til den inden vi skal prøve at springe med den. Jeg havde virkelig meget lyst til at ride en tur, men til mig selv eller lignende. Men jeg må jo ikke ride alene, og jeg havde forgæves prøvet at finde nogen at ride med. Vi er jo ikke så mange opstaldere, så jeg og Ida er tit alene som i dag - men det er altid så hyggeligt! 

Vi red lidt udenfor - rundt omkring ridehuset, hvilket også var helt fint. Det var rart nok lige at komme lidt ud!  Efter vi var skridtet varme gik vi ind i ridehuset og red en smule. Det blev ikke til så meget, hun var virkelig frisk og sådan, men det udenfor trak i os begge. Vi fik noget trav og en smule galop, hvor hun var rigtig sød. Bagefter gik vi udenfor for at skridte af. Pludselig fik jeg den ide at det kunne være sjovt at tage en galop udenfor i det fri - bare oppe af grusvejen. Jeg ved ikke hvordan jeg lige fik den ide, jeg har længe gerne ville gøre det igen. Vi har jo ikke galoperet i det fri siden ulykken i foråret, og jeg har ventet på at jeg fik modet til at prøve igen.

Vi tog det stykke af grusvejen der er imellem foldene, og så prøvede vi. Første gang lykkedes det ikke rigtig, da jeg havde lidt for meget fat i hende! Anden gang fik jeg hende frem i galop, og jeg satte hende lynhurtigt ned i trav igen. Vi fik højst tre galopspring! Jeg kunne sagtens stoppe hende, også selvom vejen ikke er så lang. Derefter var jeg virkelig glad, men alligevel havde jeg følelsen af, at det ikke var helt nok til at komme over frygten. Så vi gjorde det igen, og denne gang i noget længere tid. Hun var så sød og rolig, og hun synes også det var super sjovt selv! 

Det var helt vildt at turde det igen, jeg er virkelig stolt over os. Nu er der ikke mange ting vi ikke kan længere. Desuden er det bare super fedt at galopere udenfor, især når hun går så forholdsvis langsomt, som hun gjorde i dag. Jeg har altid været bange for, at mærke det der sug i maven når man galoperer virkelig hurtigt. For mig har det aldrig været forbundet med noget godt, og det er bestemt ikke blevet bedre efter vores ulykke. 

Lige nu skal vi bare tage den lidt med ro, vi skal ud at galopere lidt alene. Og måske en dag kan det være at vi galoperer frit på tur med andre heste igen - hvem ved?

Jeg er ked af at vi hverken fik billeder eller film af det. Det kunne se så flot ud, med glade Ida i en fin galop og mig, strålende af glæde, men det kolde dystre julevejr som kontrast.

Jeg er bare super glad for at vi gjorde det igen! Hun er den bedste.

21/12 at købe en fjordhest er ligesom at købe et par hvide sneakers!

I dag var jeg ude ved Ida ret sent, jeg havde været ude at købe de sidste julegaver, hente juletræ og alle mulige andre sjove ting!

Ida var lige kommet ind fra fold da jeg kom ud til hende. Jeg skyndte mig at muge ud ved hende, og så gik vi op for at strigle sammen med Mathilde og Maurita. Jeg gik rundt og sang julesange og hver gang kiggede Ida på mig med sine søde dådyrøjne, på en måde som kun Ida kan!

Hun var virkelig beskidt, jeg ved ikke hvad hun lige har lavet ude på folden, men køn var hun ikke. Jeg brugte lang tid på at få det væk så godt som muligt. Det eneste trælse ved at have en lys hest er, at hun så nemt kommer til at se lidt nusset ud, da man meget tydeligere kan se muder, snavs og andet. 

Vi var inde at ride lidt dressur uden sadel, hun gik super godt. Hun havde lidt svært ved at runde sig i dag, men vi har heller ikke redet så meget i den her uge, så jeg tror at det er det.

18/12 Den nye sadel!

Jeg fik min nye sadel i dag. I kan vel godt huske, at jeg har skrevet om min nye sadel.

Den er ny blevet tilpasset, der er kommet en ny gjordstrop, og nu er den så endelig kommet hjem efter en uges tid!

Min mor kørte mig ud til Ida med den. Derefter mugede jeg ud og så striglede vi og hyggede os. Da det så blev tid til at få sadlen på, måtte vi først bruge ret lang tid på at få spændt jorden. Jeg havde lånt en på 110 cm, som lige manglede det sidste lille stykke for at passe. Til sidst fik jeg den op i det første hul, og derefter kunne jeg stramme den op i 4 hul på hver side - hopper!

Jeg var jo også ude at ride med den for første gang i dag, og hun gik virkelig godt med den. Hun brugte ryggen og benene rigtig godt. Selv havde jeg lidt svært at side i den, da jeg jo er van til min dressursadel.
Jeg følte det var som at gå tilbage til rideskolen, da vi jo red med kombisadel dengang. Hun gik bare rigtig fint, det var lidt svært at lave galopanspring - jeg kunne sagtens få hende frem i galop, det var bare ikke et anspring i min forstand. Men det går jo nok, det var dejlig nemt at side i den i galoppen, og jeg tror det bliver godt at komme ud at springe i den. Inden vi kommer det, skal jeg vidst lige have fat i en længere gjord, og så skal den lige prøves et par gange mere i dressur!

Alt i alt en tilfreds ny sadelejer - tænk jeg har to sadler nu!

17/12 Det troede jeg var umuligt!

Et ret forsinket indlæg der kommer her - julen er en travl tid!

Det var ikke rigtig meningen vi skulle lave noget i dag, hun havde jo en hård uge i sidste uge!

Da jeg kom ud til Ida, startede jeg med at muge ud og ordne hø, foder osv. Derefter spurgte min veninde, der var på vej ud for at springe på hendes hest, om jeg ikke ville hjælpe hende. Det sagde jeg ja til, og hun lokkede mig faktisk til at prøve et par små spring på ham. Hendes hest vil jeg altid være en smule bange for, da han var grunden til at jeg dengang for 4 år siden blev bange for heste (længere historie). Det at jeg så kunne springe på ham, uden sadel, var ret banebrydende for mig! Jeg var sikkert ret dårlig, og springene var ikke højere end 45 cm. men uanset hvad var det vildt! Jeg besluttede mig for at jeg, i det nye år, ville prøve at springe på Ida uden sadel. Men det skulle slet ikke tage så lang tid!
Da min veninde Liv var færdig med at springe, hentede jeg Ida ind for at hygge lidt, jeg rensede lige hendes hove og striglede hende ren og pæn inden. Først trak jeg hende lidt rundt, og så hoppede vi det et spring på 60 cm fra jorden. Derefter lavede vi lidt jordtræning og andre hyggelige ting. Jeg satte derefter et træktov i hendes grime, og så skridtede vi lidt rundt.

Eftersom Mathilde også var igang med at bruge springet, jeg og Liv tidligere havde stillet frem, fik jeg blod på tanden, og red hen imod springet.

Og så gjorde vi det! Noget jeg aldrig havde drømt om at jeg ville kunne! Vi sprang uden sadel og kun i grime. Godt nok var springet kun 50-55 cm, men det var virkelig en fantastisk følelse. Tænk at vi kunne!
Første gang var jeg ved at falde af, men Ida er jo så sød, så hun gik lynhurtigt ned i skridt igen. Derefter tog vi springet nogle gange mere - vi kunne næsten ikke stoppe igen. Vi red kun i trav, og vi havde ikke vildt meget fart på, så hun stoppede en gang, men så prøvede vi igen, hvor hun hoppede fint over!

Jeg er bare så stolt over at vi kunne, det var slet ikke så svært som jeg troede! Jeg synes godt nok at det er noget nemmere at ride uden sadel.

Derefter skridtede vi godt af, og så fik hun et par godbidder bagefter, hvor vi igen stod og striglede, klappede og nussede i rigtig lang tid. Jeg er så stolt af hende, min lille ponyprut!

15/12 julehygge

I dag holdte jeg et jule arrangement for hele skovvang, men folk de dukkede ikke rigtig op til tiden. Kun mig og liv var der da arrangementet startede. Jeg hjalp i stedet liv med at springe på sin fjordhest, uden sadel og kun i grime. Liv tør de sygeste ting, som jeg aldrig ville turde. Hun sprang 115 cm, hvilket så helt vildt ud! På et af springene endte hun også i sandet, hvilket jeg fik på video, og som vi nu vil grine af for altid!

Da de andre kom (vi blev i alt fire), gik vi op i rytterstuen og spillede pakkeleg uden terninger (jeg havde glemt en terning, og så måtte vi jo finde andre metoder), og så spiste vi ris ala mande til vi var ved at sprække. 

Liv spurgte om vi ikke skulle gå ud og finde et træ i skoven, og vi fandt det grimmestes juletræ jeg nogensinde har set og bragte det tilbage til rytterstuen, hvor vi tilsavede det med en brødkniv og pyntede det sparsomt med det juelpynt vi nu kunne finde i gemmerne! 

Jeg har det virkelig sjovt med de mennesker derude, og jeg mindes ikke at jeg har grint så meget som jeg gjorde i dag! 

        

Liv på Eminent og Mathilde ved siden

       

Vores pakkelegsgaver, jeg fik den flotte firkantede pakke!

       

På billedet har vi så de få der mødte op, samt Cat Woman i vindueskarmen og Skrigeren på gulvet (opfindsomme kattenavne ikke sandt?)

                                       

Her har vi så Mathilde i færd med at savet træet over med brødkniven ( vi kunne ikke finde en sav!)

             N.  N. B.            

Her har vi så verdens grimmestes juletræ!

Ida havde som sagt fri i dag, så hun hyggede sig ude på folden med sine hestevenner i stedet!

14/12 ny teknik

I dag synes vejr at det ville være sjovt at løsspringe, så vi fik sat nogle spring op og startede med at løsspringe to af de store, hvorefter det blev Idas tur.

I starten var hun lidt træt, specielt da jeg trak hende rundt i skridt, og da jeg tog hende i longen i trav. Hun ville ikk rigtig komme igang. Men da hun så blev sluppet løs kom der lidt mere krudt i hende, og da hun kom over springene første gang, så gik det bare stærkt lige pludseligt!

Hun kunne ikke selv løbe ind til springene, så vi blev enige om at hun nok aldrig har lært dét. Når vi trak hende derhen, kunne vi se hvor gerne hun vil, så det er ikke springlysten der fejler noget! I stedet for at løbe til springene løber hun bare rundt i ridehuset, hvilket jo bare gør hende træt og forvirret. Så nu vil jeg prøve udelukkende at gøre det på den måde de næste gange jeg springer. 

Hun fik nogle super gode ture, og kom op at springe 90 cm, hvilke jeg er stolt af! Hun var jo lidt træt inden, og vi har haft en hård uge med en masse forskellige aktiviteter. Hun fik derfor lov til af arkivet lidt rundt i hallen selv, og så kom hun også hen til mig et par gange og ville snakke!

I morgen får hun en velfortjent fridag!

13/12 longering

I går fik Ida fri, og i dag synes jeg at det kunne være sjov at prøve med lidt longering. Det har aldrig lykkedes for os før, så da det i dag gik strygende blev jeg super glad. 

Hun forstod lynhurtigt konceptet, og også selvom hun ikke gik så meget frem af i starten, blev hun mere og mere frisk og synes vidst det var meget sjovt til sidst. Jeg fik hende over bomme hvor hun bare gik super fint. Efter lidt tid fik hun mere energi og hun brugte ryggen og gik super fint med hovedet. 

Jeg fik hende også frem i galop et par gange på begge volter, hvilket jeg ikke lige havde regnet med.

Så nu kan vi da også longere! Hvad bliver det næste?

11/12 fino!

I dag lånte jeg Livs hackamore (Liv er en pige på skovvang, som jeg snakker en del med. Hun er den eneste der foarstår min maerklige humor!)

Vi startede selvfølgelig ud med at strigle lidt og hygge i stalden. Det er virkeligt rart, at der ikke er så koldt her i år, da det ellers kan blive rigtig træls at gå i stalden, når ens fødder har været frosne i et godt stykke tid!

Bagefter gik vi ind i ridehuset, med sadel og et hovedtøj med hackamoren i. Jeg synes hun gik super fint. Hun havde dog lidt svært ved at bruge ryggen, så hun jappede lidt. Hun gik fint og afslappet med hovedet, og da jeg efter ca. 10 minutter fik hende til at bruge ryggen mere, gik hun også til bidet. 

Jeg kan rigtig godt lide at ride med hackamore, selvfølgelig skal vi lige vænne is til det. Jeg synes generelt at mine signaler bliver meget bedre, da jeg selv er mere afslappet, desuden stopper hun nemmere, og hun går i højere grad selv til bidet. Der er vidst ikke tvivl om at vi skal have fat i en, jeg skal bare lige have finde den rigtige størrelse og model. Jeg tror jeg køber en når vi skal til Herning til marts.

Vi galoperede for første gang, og det gik også glimrende!

Vi  skridtede selvfølgelig også af, og vi gik en lille runde udenfor ridehuset i det buldrende mørke!

10/12 hopper!

Denne dag brugte vi på at springe. Også selvom det slet ikke var meningen at vi skulle ud og springe, skete det alligevel, og det gik super godt.

Inden jeg tog ud til Ida var jeg ude at få min nye sadel ordnet. Den er snart klar til brug, men jeg har fået bestilt et kopfjern hjem, som de ikke havde på lager. Derudover skal den lige tilpasset osv, men jeg regner med at den er klar til brug inden jul. 

Jeg tog min dressursadel på da jeg skulle ud at ride, jeg tænkte at det ville være meget godt at begynde at ride i den igen, da jeg helt har glemt hvordan man rider i sadel. Vi startede med at skridtenfor, hvorefter vi tog noget trav i ca, 5 min med løse tøjler. Vi nåede også at ride en lille smule trav med strammere tøjler. Dog satte pigen Liv nogle spring op, og jeg synes det kunne være sjovt at tage et lille kryds i trav. Det var ikke højere en dybe cm på det laveste sted, så hun sprang ikke rigtigt. Efter 15 min, med en masse skridtpauser indimellem, fik jeg blod på tanden. Vi tog det lille spring i galop en gang. Hun synes simpelthen det er så sjovt, og hun nød det helt vildt meget, så jeg lånte en sikkerhedsvest, og vi satte springet op til ca. 50-60 cm (bommen lå på to tønder, så ved ikke hvor højt det lige var), det tog vi så i galop to gange, og hun sprang fint over! Jeg kunne godt holde mig på også selvom det var i en dressursadel, men det var sværere end med dem jeg har lånt. Jeg rider med nissehue her i julen, som sidder uden på min hjelm, og det var faktisk ret irriterende under springningen, da den hele tiden klaskede ind i mit hoved.

Der var fem andre heste i ridehuset, så er stolt over at hun ike blev mopset under springningen. Da vi skridtede af, blev hun lidt mere hoppet, og hidsig overfor de andre, men ikke alligevel ikke særlig slemt. 

De sidste fem minutter af afskridtningen gav jeg min veninde lov til at ride hende i skridt. Imens fik jeg lov til at ride lidt på hendes, og jeg kunne slet ikke finde ud af det. Jeg har førhen redet en del på ham, men jeg kunne slet ikke komme ned og sidde på ham. Jeg kunne næsten heller ikke få frem i galop, da jeg jo er vand til at man med Ida bare skal give et lille bestemt prik.

Jeg blev så stolt ag hende og vores springning, og vi hyggede selvfølgelig en hel masse i stalden bagefter.

9/12 helt uden udstyr

Jeg undskylder at dette indlæg først kommer nu, men har ikke haft tid i løbet af ugen...

Jeg og Ida red lidt sædvanlig dressur uden sadel, hun gik super godt jeg forsøgte at have lidt mindre fat i hende, end jeg plejer, og det gik virkelig super godt. Hun rundede sig flot, og kom godt ind under sig. 

Hun havde egentligt et ret godt tempo, det var ikke sådan, at hun løb, men alligevel gik hun frisk fremad.

I galoppen synes jeg det kunne være sjovt at slippe tøjlerne, og se om jeg kunne galopere uden udstyr. Det er altså første gang jeg gør dette, så da det bare lykkedes fantastisk blev jeg super glad. Hn gik super godt, det eneste problem var sådan set at jeg havde svært hed at holde hende frem i galop. Vi prøvede et par gange, og alle gange gik strygende.

Derefter skridtede vi af i lang tid, og hun slappede super godt af. Det var virkelig hyggeligt. Efter ridningen hyggede vi i stalden, og hun fik et par godbidder for sin gode præstation.

7/12 leg og grin!

I dag havde jeg en skøn dag med Ida!
Vi startede med at strigle og hygge ude på staldgangen, der var rimelig koldt, da jeg kom rimelig sent ud til hende. Da jeg begyndte at fryse tog jeg et tæppe og trense på og vi gik ind i hallen.

Hun gik ligeså godt som altid. Vores dressur er ved at blive kendetegnet af en stor glæde fra begges side. Vi elsker det virkelig begge to, og det er langtfra seriøst! Dog får vi lavet noget ridning som skaber nogle gode muskler og så har vi det bare skideskægt sammen. Hun er virkelig blevet et lille muskelbundt her for tiden. Både i halsen men allemest i ryggen, som hun nu også er begyndt at bruge rigtig meget, og kommer super godt ind under sig!
I dag gik det som sagt også skidegodt. Vi red dressur og fik da også galoperet selvom jeg ikke havde tænkt det da vi begyndte at ride. Men hun var virkelig sød og hun rundede sig godt i alle gangarterne. Hun er begyndt at gå endnu bedre i galop end i sommers. Det er efter hun er begyndt at gå uden sadel, så har jeg meget lettere ved at samle og runde hende.

Da vi var færdige med ridedelen og jeg egentligt var ved at hoppe af, fik jeg den ide at samle den hestepære op hun havde lavet fra ryggen af. Det var en længere proces, da jeg skulle samle den op med en greb fra hende, og lægge den over i en trillebør for enden af ridehuset. Lad mig bare sige, det var nok nemmere at hoppe af og samle den op, især fordi jeg skulle af uanset hvad. Det ville dog ikke have været lige så sjovt! Hun var virkelig dygtig til at forstå min bensignaler imens jeg red rundt med greben i begge hænder. Hun var også super dygtig til at stå stille når jeg brugte tid på at samle den op.
Hun undrede sig over hvad jeg lavede, men hun syntes nu det var helt fint.
Jeg havde det i hvert fald sjovt!

5/12 Bodil is upon us!

Jeg kom ud til Ida i går, men ikke lige så lang tid som jeg lige havde forstillet mig. Min mor kørte mig, og mens hun var ude at handle fik jeg muligheden for at passe Ida. Da jeg skulle hjem inden stormen blev for voldsom, kunne jeg kun være ude ved hende en halv time.

Jeg fik hentet hø, og brugte lidt tid på at strigle hende, men jeg turde ikke at gå ud til det sted vi har vores trillebør - så jeg fik ikke muget ud. Men det er nu også ok, hun er blevet noget bedre til at stå på strøelsen - så der bliver ikke så beskidt.

Da vi striglede forklarede hende hvad der skete udenfor, og hvorfor jeg blev ndt til at tage så hurtigt hjem. Det kunne hun godt forstå, for Ida ved alt! Jeg fik hende som sagt striglet lidt, imens jeg passede på Skrigeren, som er en kat ude på Skovvang. Den sætter sig altid på ens skulder, og ofte lægger den sig også over på Ida, så der fik den lidt tryghed i den tid jeg var derude.
Ida klarer stormvejr og andet mærkelige naturfænomener utrolig godt - så det var ikke noget problem at lade hende stå.

Da jeg tog hjem igen, fik jeg sagt farvel til Ida. Jeg fik også sat Skrigeren op i rytterstuen, hvor den var i sikkerhed.

Det var lidt en sølle årsdag vi havde der, men vi har nu aldrig haft en årsdag som man ville betegne som perfekt. i stedet er der altid sket et eller andet som virkelig har vist hvor glad vi er for hinanden og hvor meget hun betyder for mig og omvendt. (Læs evt. sidste års indlæg)

Nu vil jeg se at komme ud til hende, og fejre det vi ikke fik fejret i går..

Håber at I alle klarede stormen fint derude!

Udsigten fra det klasselokale jeg havde min sidste time i torsdag eftermiddag. Lige inden stormen kom til Aarhus!

5/12 2010

Dagen i dag har jeg glædet mig til et halv år! Jeg har haft min pony i 3 år! Den dag for tre år siden ændrede mit liv sig, og jeg takker for at det skete!

Som det ser ud lige nu er der storm over Danmark, jeg er alene hjemme og de knager mistænkeligt i min hoveddør! Jeg har lige pt ikke mulighed for at komme ud til min Ida - på grund af blæsevejret!
Derfor må jeg sidde herhjemme, passe på min kat og vente på min mor kommer hjem. Hun har nemlig lovet at køre mig ud til Ida. For jeg vil ikke gå glip af den her dag!

4/5 2 år og 364 dage!

I morgen har jeg haft min guldstjerne i 3 år.

Da jeg mindede min mor om vores årsdag i morgen svarede hun: "wow er det virkelig 3 år siden". Men det var ikke sådan wow tiden er gået hurtigt, men mere wow tiden er gået langsomt. Men på den gode måde! Det føles som om Ida har været en del af vores liv altid, hvad lavede jeg egentligt før Ida? Jeg husker ikke tiden før Ida, men tiden efter husker jeg så detaljeret og yndefuldt! 

Jeg elsker bare min hest, der er ikke mere at sige! 

Vores kærlighed er kun blevet større og større og hun betyder alt! Det forhold vi har er bare noget specielt. Vi er som to ens organismer der er ligestillede med hinanden. Når hun følger med mig rundt på gården som en hund og hjælper mig med at muge ud hos hende osv. Hun er der altid og det er det jeg elsker ved hende! 

Hun er bare så fucking perfekt!

I dag tullede vi lidt rundt i hallen. Hun er blevet lidt sværere at runde, men jeg tror det er kulden, for efterhånden som vi har redet bliver hun nemlig nemmere og nemmere at arbejde med. Dog går hun så flot med ryggen og benene. Det er slet ikke til at forestille sig, hun kommer så godt ind under sig og løfter ryggen perfekt! Desuden er hun begyndt at gå meget mere stabilt, hvilket gær vores ridning meget pænere at se på! I kan vel huske vores problemer med at hun skyder skulderen og løber inden galoppen. Dette gør hun slet ikke mere! Det er helt uvirkeligt hvor dygtig hun er blevet i dressuren. 

Desuden fjoller vi bare og øver lidt tricks osv. Vi bruger meget tid på at nusse hinanden og generelt våger vi det bare utrolig sjovt og hyggeligt!

Her får I lige et af de første billeder jeg nogensinde har taget sammen med Ida

Julen nærmer sig

Jeg vil lige skrive en hurtig opdatering i anledning af julen.
Jeg har haft ret travlt i den foregående uge, da jeg skulle holde julefrokost. Desuden er der bare alt muligt hurlumhej, som skal klares omkring jul, at jeg desværre ikke har fået redet så meget. Men det betyder ikke, at jeg og Ida ikke har hygget os, for det har vi. Vi har brugt meget tid hallen hvor vi har leget rundt og lavet jordtræning. Det har gået rigtig godt, og hun var virkelig godt koncentreret og med fokus på mig - hvilket jeg har manglet lidt de sidste gange. Jeg tror næsten det har været de bedste gange med jordtræning nogensinde. Vi har jo også lært et nyt trick, som vi skal vise jer på et tidspunkt. Desuden har vi sammen fået brændt noget krudt af ved, at løbe rundt sammen - og lege fangeleg.

Nu har jeg og Ida snart været sammen i 3 år, og det skal fejres. Jeg har tænkt i et halv års tid, at jeg vil lave en video til anledningen, men det kan godt være at den bliver udskudt lidt, da jeg har ret mange afleveringer for i den næste tid.

20/11 på tur med Maja og Ida

Her kommer lige et forsinket indlæg, fra vores tur her den anden dag.

Jeg har lavet en lidt anderledes video end normalt, så derfor vil jeg ikke skrive så meget.

http://m.youtube.com/watch?v=Gg9_c3vBeM8&feature=c4-feed-u

Vi var ude at gå en lille tur, som i kan se i videoen. Det var mægtig hyggeligt! Ida var frisk men også rigtig sød. 

Efter turen fik hun lov til at løbe rundt i hallen, og det nød hun!

       

19/11 I valgstemning

Personligt går jeg utrolig meget op i kommunalvalget - valg, politik og ideologier generelt. Jeg har virkelig ikke tænke på andet end det valg her i går, hvor der jo var kommnunalvalg - som nok ikke har gået mange menneskers næse forbi!

Derfor havde jeg begrænset tid til bloggen, lektier og Ida, da jeg jo skulle følge med i valget. Jeg var selvfølgelig ude ved Ida, hvor jeg fik muget ud og fik en god snak med Ida om valget. Inderst inde tror jeg ikke, at jeg og Ida har samme politiske overbevisning. Men der er jo frit valg i Danmark, så det også ok. Efter jeg har opdraget og kendt hende de sidste (snart!!!) tre år, tror jeg dog, at hun er blevet lidt mere socialistisk end hun var før - hvilket jo er godt! Hvis I ikke har regnet det ud så er jeg selv socialist Dette gør også at jeg er utrolig godt tilfreds med repræsentationen her i Aarhus, hvor jeg bor!
Nå nok om det valg!

Jeg og Ida havde det rigtig hyggeligt hun var noget af en nussetrold! Hun var rigtig glad, hun var ligeså meget i valgsteming som jeg selv!
Som sagt havde jeg ikke så meget tid, så derfor mugede jeg ud med hende stående uden for boksen. Hun fik lidt hø, og så kunne vi stå at kigge på hinanden. Mig der mugede ud og hende der spiste!
Efter jeg havde muget ud fik hun hurtigt dækkenet af, så hun kunne klø sig derunder. Desuden fik hun en hurtig strigletur og kom igen ind i boksen.

For at der lige kommer et par billeder ind på bloggen, så får I et billede af gårsdagens valgkage - som ikke helt tilfældigt var en lækker rød hindbærsnitte.

18/11 Og ryggen med

For det første vil jeg lige nævne det her med min nye sadel. Jeg har ikke endeligt købt den endnu, men jeg regner med, at det bliver til noget - eller det gør det! Jeg har spurgt en sadelmager hvad det vil koste at få ordnet den manglende gjordstrop. Jeg har dog ikke fået svar, men efter en god google-search fandt jeg ud af, at det ikke er så dyrt som jeg lige troede. Så det skal nok blive godt.
Jeg er lidt i tvivl, om der skal knæpuder i en kombisadel, men det vil jeg lige spørge min lokale rideudstyrsforretning om.

I dag gik Ida bare så godt. Vi red lidt dressur uden sadel, som er det vi har lavet mest af imens jeg ikke har skrevet. Hun havde undervejs en super god fremaddrift, og det fortsatte hele vejen igennem. Hun fik benene godt ind under sig og fik brugt ryggen. Jeg er ikke i tvivl om at det var lidt hårdt for hende, men hun gjorde sit bedste, og det gav virkelig pote!
I starten var hun lidt i halsen, men efterhånden blev hun super medgørlig og begyndte at gå rigtig flot!
Vi tog også en lille galop, men fokuserede på den gode trav!

17/11 Jeg har købt en sadel

Jeg vil lige komme med et hurtigt indlæg inden jeg skal i seng. Jeg har nemlig købt et sadel til min smukke Ida. Jeg har nemlig, efter jeg var ude at springe, overvejet om jeg skulle købe en springsadel. Jeg spurgte skovvangs ejere, om jeg måtte se på deres brugte sadler, som de ikke bruger længere. Jeg fandt en gammel wintec 500, som ligger ret godt på Ida. Jeg har ikke fået en endelig pris endnu, men har dog fået lov til at bruge den osv. Den har nogle få større mangler, som lige skal rettes op på. Der mangler en gjordstrop, og Ida bruger et bredere kopfjern end det der er i nu. Men ellers skal det nok bliver godt! Det er dog kun en kombisadel, men vi klarer os! 

Problemet er dog, at alle mine underlag passer til en dressursadel. Men så har jeg da en grund til at få købt nogle nye underlag. Desuden vil jeg have en pad af en art dertil!

Udover at kigge på sadler red vi en smule i ridehallen. Jeg så en video på youtube, som hjalp mig ret meget, overraskende nok. Jeg synes hun fik ryggen superflot med. Vi travede nu ikke særlig meget, da vi begge var trætte efter weekendens sprængning.

16/11 Fly on the wings of love

Wow du får jeg skrevet to indlæg i træk - det er da godt!
Jeg vil nu ikke skrive så meget, da vi var ude at springe i dag - som jeg også skrev i går.
Altså hun var bare mega sej, og det bedste er at hun virkelig synes det er sjovt!
Vi sprang ikke lige så mange gange som sidste gang, men denne gang var springene 10-15 cm højere! Det vil sige 60 cm og et enkelt på 65 cm. Desuden faldt jeg ikke af denne gang, så vi fik et rigtig godt udbytte af det!
Også selvom jeg synes det gik meget hurtigt, og nogle af svingene var lidt voldsomme og små, så klarede vi det super godt.
Jeg havde lånt Mathildes springsadel, hvilket da også gjorde det noget nemmere end sidste gang. Jeg synes virkeligt at det er sjovt, og jeg vil så gerne ud og prøve det noget mere, men jeg synes bare det er lidt uhyggelig i min egen dressursadel!
Som I kan se på den her video, så klarede vi en hel bane - selv kombinationerne som jeg synes er ret klamme!

Da jeg ikke lige kan finde ud af at oploade videoen herind, så får i den lige som et link!

http://www.youtube.com/watch?v=dL8ShH8kGXg

Billederne blev ikke så gode - men derfor får I da stadig lige lov til at se dem.

Hvad sker der?

Wow det er efterhånden længe jeg sidst har været online herinde!
Der er bare sket så mange ting som jeg ville ønske jeg har haft tid til at skrive om.
Det er slet ikke til at holde styr på - Ida er bare så mega awesome!

Jeg har dog sat mig ned, for at skrive dette indlæg.
Jeg er ved at gør mig klar til i morgen hvor jeg og Ida-pigen skal ud og springe igen! Det har vi ikke været siden februar, da jeg jo er lidt en kylling inden for det område. Desuden har jeg ikke en sadel der er specielt rar at springe i. Men nu greb jeg chancen til at komme ud få redet bane sammen med de dejlige skovvang'ere. Jeg har desuden lånt en springsadel, så det bliver bare super godt. Jeg er lige blevet færdig med at pudse det hovedtøj, som skal bruges i morgen. Jeg har simpelthen tænkt så meget over hvilket udstyr vi skal have på, og i dag fik Ida den helt store tur med striglen. Jeg føler næsten at jeg skal til stævne!

Jeg håber på at få taget nogle billeder og lidt video, men den eneste jeg har med bag kameraet er min mor - og hendes fotografiske egenskaber er ikke forrygende.

Jeg har desuden fået lavet en lille video (eller rettere optaget nogle klip, som en gang skal blive til en video). Klippene er taget på en rigtig efterårsdag, hvor vi lavede noget tricktræning, som bare går fantastisk (ligesom alt andet). Hun har lært et par nye tricks, som jeg skal vise jer en dag - når jeg får tid til at klippe videoen sammen.

I husker nok alle mine skrupler om, at jeg ikke var i stand til at galopere uden sadel ikke?
Her for en måneds tid siden prøvede jeg så for sjov at sætte i galop uden sadel,  fordi hun virkede rolig (lettere doven) og sød.
De gik bare så godt, og siden den dag har vi ikke redet med sadel. Og så har vi galoperet næsten hver dag.
Det har også gjort, at hun ikke er tyk mere.
Jeg skal også have vist jer galoppen uden sadel - men det bliver også en anden dag.

Egentligt har jeg ikke nogen nye billeder ( i hvert fald ikke her, på min pc) - så der bliver ikke noget at vise jer.
Jeg ville egentligt bare lige fortælle jer, at jeg ikke død og det samme med Ida. Vi lever i bedste velgående, og har det bedre end nogensinde!

Jeg håber på at kunne opdatere mere i fremtiden, men samtidig fylder gymnasiet meget, så hver dag bliver det nok ikke.

Husk - trekanter er awesome!

En tåre

Jeg har haft svært ved den her beslutning, men jeg bliver nødt til at gøre det! 

Jeg vil midlertidig holde pause på bloggen. For en kort periode, et par uger. Jeg har simpelthen ikke tiden til det, da der er så mange ting der trækker efterhånden. Mit mål om, at kunne oprette mindst et indlæg om dagen kan simpelthen ikke lade sig gøre! 

Jeg er frygtelig ked af at jeg bliver nødt til at holde pause, og jeg vil komme tilbage igen. Der er bare så mange ting jeg gerne vil fortælle jer, Ida har været så god på det sidste, og vi har lavet så mange sjove ting. Men jeg får ikke skrevet om det, også selvom jeg super gerne vil, så det bliver bare en ting der skal gøres, hvilket jo ikke er skide skægt.

I må endelig ikke tro, at jeg lukker bloggen, da i læsere har gjort mig så glade. Alle de søde kommentarer i har skrevet betyder så meget. Jeg vil aldrig kunne droppe noget der har gjort mig så glad som den her side, alle de kommentarer, minder og søde mennesker der vil bruge tid på at læse og følge mig og Ida. Det er jo helt overvældende.

Imens jeg har skrevet det her, har jeg faktisk fældet en tåre. 

Jeg vil skrive, hvis jeg får tid, og hvis jeg har en unik dag med Ida. 

Og så ses vi forhåbentlig om nogen ugers tid, hvor jeg er klar til at bruge en del af min tid på bloggen igen.

Knus Maja og Ida

16/9 vi mødes igen

Jeg havde en super hyggelig dag med Ida i dag. Jeg har jo ikke været ude ved hende i tre hele lange dage, da jeg har været på venneweekend på min venindes efterskole. 

Jeg har virkelig savnet hende (og min klasse, men det er underordnet i den her sammenhæng).

Dette indlæg er forresten det første jeg nogensinde har skrevet imens jeg kører i bus. Det er en smule specielt.

Vi lavede ikke det store, da jeg var temmelig træt. 

Så vi brugte rigtig dejlig lang tid på, at strigle. Hun var meget opmærksomheds krævende, hvilket er ret så hyggeligt.

Hun var sådan som hun nu er når hun har det her humør. Hun møflede hele tiden rundt nær mit hoved med sin mule. 

Og gå det måtte jeg ikke, ikke engang da jeg lige skulle tjekke noget på tavlen. 

Mathilde har passet Ida imens jeg var væk, jeg ville også gerne have snakket med hende, og sige tak for pasningen, men hun kom ikke derud på samme tid med mig. Derfor nøjedes jeg med Ida, hvilket jo bestemt heller ikke er dårligt. Ida er jo den bedste. Især i en sådan situation, som i dag, hvor hun bare vil nusses og hygges om.

Der var en del at strigle, da vi nu er kommet ind i en årstid hvor der er mere mudder. Så det med at nusse blev der god tid til. 

Hun fik også sin mad, og så kom hun ud på folden igen.

        

       Dette er et billede fra torsdag... Men se dog hvor sød hun er <3

Dag 5 et billede af noget du fortryder som rytter

Det er begrænset hvad jeg fortryder som rytter. Der har været dage hvor jeg har følt, at jeg måske var lidt for hård overfor Ida, men aldrig i en så stor grad, at det har betydet noget dagen efter. 

Det jeg fortryder mest er derfor, at jeg tog ud på den ridetur hvor jeg faldt af. Dog har det ikke haft betydning for vores sammenhold, men jeg havde rigtig ondt!

Jeg har ikke nogen billeder fra ulykken, så i stedet viser jeg dette billede jeg tog af mit sår. det var ny lidt sejt at have sådan et filmsår der over øjet.

Jeg beklager meget

Jeg har været på besøg på min venindes efterskole i weekenden, så har ikke fået så meget tid til, at skrive. Faktisk ingen tid til at skrive. Derfor er bloggen sat på pause, bloggerchallencen starter der hvor jeg slap i dag, og så kommer de sædvanlige indlæg når jeg kommer ud til Ida.

Jeg har nemlig ikke været ude ved hende siden torsdag, og jeg savner hende så frygtelig!

Håber det er ok med min lille pause.

9/9 heldagsregn

Var der nogle der opdagede at det regnede i dag? 

Regn fra morgen til aften er på sin vis meget hyggeligt, men også koldt og træls.

Da jeg hentede Ida, kom en våd og kold hest mig i møde. Hendes letttere forvirrede blik var bare ikke til at stå for. Hun så så sød ud, med hende våde kolde pels.

Da hun kom ind i stalden var hun først træt, men da hun derefter fik varmen igen, blev hun ret op at køre. Som Mathilde sagde, så ved man aldrig hvilken hest man kommer ud til når der er koldt. Og det er sandt, de er enten trætte, eller også er de meget vågne og opmærksomhedskrævende. I dag var hun sidstnævnte. Hun ville hele tiden snakke med mig, og have hovedet i nærheden af mig. 

Det var så hyggeligt at stå derinde med regnen brummende imod taget, og så med en fantastisk hest ved siden. 

Vi stod i to timer og striglede og nussede. Til sidst blev hun faktisk tør, og rigtig dejlig og blød, og så blev det tid til, at komme ud i regnvejret igen. 

Dog var det ikke så slemt som før.

Dag 4 en billede af en hest der betyder meget for dig

Ja, hvem mon betyder for mig? Kunne det mon være Ida?

8/9 så skulle vi gøre det igen

Jeg faldt jo af i går. 

Så i dag var målet, at vi skulle ride forbi der sted. Ikke fordi jeg blev bange eller noget, men det er altid en god ide, lige at ride forbi igen. På den måde glemmer man det ligesom, og det bliver bare en del af ens sædvanlige ridning.

Jeg kom lidt sent ud til hende, da jeg havde sovet hos noget familie i weekenden. Så da jeg kom derud, var der meget stille, som der liver i løbet af eftermiddagen. Jeg startede med den ugentlige rengøring i rytterstuen, hvorefter jeg hentede hende ind fra fold.

Der stod vi så og hyggede i ret lang tid, indtil vi tog trense på, og red afsted.

Der var ingen problemer deroppe hvor jeg faldt af. Vi red der en del gange for, at det skulle blive helt normalt igen. Det blev det også, og jeg tænkte slet ikke på vores lille uheld.. Hehe.

Dig fik jeg faktisk lidt ondt her dagen efter, jeg havde jo spændt op, som mange gør, og man bliver bare lidt øm af, at ramme med på en spændt muskel.

Jeg er super glad for dagens udfald... Det kunne jo ikke rigtig go galt, med mindre jeg drattede af igen. 

Dag 3 et billede af din bedste ridetur

Jeg har haft så mange gode ture, så mange forskellige minder, tænker og steder vi har redet hen. De har været sjove, vilde, hyggelige, rolige og ikke mindst fantastiske. Hver og en, selv fra en tur på 2-3 timer med pause til en tur på 20 minutter.

Jeg kan ikke rigtig vælge, jeg kan virkelig ikke vælge. For den tur, jeg tror der er min ynglings, der har jeg ikke nogen billeder fra. 

Men jeg vælger, en tur, som der betyder meget for mig. Vi havde det så sjovt. Turen gik hjem til mig, hvor Ida så mit hjem for anden gang. 

                                    

Jeg har skrevet om turen før, så nu kan i bruge lidt tid på at finde det indlæg det hedder "verdens bedste tur". Derfor har i sikkert set billedet før, men betyder det noget at se min søde bamse igen?

     

Dag 2 et billede af en af dine bedste rideveninder

I kan vel nok regne ud, hvem min bedste rideveninde er. Der er ingen tvivl om, at det er Mathilde.

Vi kan virkelig snakke om alt, men stadigvæk få alle samtaler til, at blive afsluttet med, hvor fantastiske vores dejlige ponyer er. Det er da rart at have en god ven.

Mathilde har jo Maurita, som er lidt underlig, men Mathilde kan få hende til at blive den sødeste og rareste pony der findes. Maurita er så glad i nærheden af Mathilde. Og det var bare så godt, at Mathilde købte hende, da hun har gjort så meget godt for mau.

Mathilde og Maurita har lidt den samme historie som jeg og Ida, da hun først var rideskolehest, og så lånte hun hende, hvorefter hun købte hende.

      

      

    

     

7/9 7-9-13... Om igen Maja!

Da jeg stod op i morges, tænkte jeg på, at det jo i dag er 7-9-13. Så det må jo være en dag der giver held, eller måske lige det modsatte. Jeg tænkte, at jeg ville falde af hende i dag. Jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde jeg. Det var ikke noget jeg blev nervøs over, men det var måske bare en større grund til, at jeg glemte det klassiske udtryk 7-9-13...

Så kan i gætte hvad jeg gjorde i dag? 

Jeg faldt af... 

Og det var simpelthen så hylende morsomt! Jeg skulle have filmet det!

Vi havde jo selvfølgelig startet med, at strigle og sådan. Og da vi så skulle ud at ride lidt. Selvfølgelig uden sadel og bare lidt rundt om gården som vi jo plejer. 

På marken ved siden af, var de dog ved, at ordne noget hegn med en stor bil. Så da vi red op ad grusvejen langs med folden fik hun øje på den her bil. Og hun kiggede simpelthen sådan på den. Da vi så kom lidt tættere på den, stoppede hun op. Og ud i det blå fik hun et chok og hoppede et skridt til siden.

Normalt kan jeg jo godt holde mig på, men da hende hop ikke blev udløst af en lyd, bevægelse o.l. så var jeg slet ikke klar til det.

Hun stod lige ved siden af mig, da jeg lå dernede på jorden. Først kiggede hun efter bilen, men da jeg så rømmede mig, fik hun stråtags øje på mig igen. Hun puffede sin store blide mule hen til mig, og jeg fik rejst mig op. Jeg begyndte bare at grine sådan af hende. Hvordan kan hun dog blive bange for det! Det er da lidt pinligt for hende. 

Jeg kom naturligvis ikke til skade, og jeg fik igen bevist, at det faktisk er ret sjovt at falde af!

Vi trak tilbage til stalden igen, hvor jeg hoppede op. Vi red derefter op til folden igen, hvor hun igen blev bange for den samme bil. Men denne gang var jeg forberedt, så jeg holdte mig på. Den anden gang var faktisk mere voldsomt, hvis man kan sige det sådan. Da hun nærmest sprang til siden anden gang.

Men jeg blev jo som sagt på, dog red vi lidt tættere på bilen, og jeg hoppede ned for, at vise hende, at den altså ikke var farlig. Derefter træk vi lidt rundt for, at hun kunne falde lidt ned igen.

Så hoppede jeg op tredje gang, hvor hun kiggede efter bilen, men ikke blev bange på nogen måde.

Bagefter fik vi lige tid til, at strigle lidt igen inden jeg skulle videre. Dig havde rideturen taget lidt længere tid end planlagt, men vi nåede det hele, og hun kom ud på sin fold igen. 

5/9 Opstart

Oda red jeg og Ida egentligt bare lidt skridt.

Hun blev jo skoet i går, og jeg kan godt lide, at tage det lidt med ro dagen efter.

Vi havde hygget os super meget i stalden, hvor vi havde striglet osv. Hun var blevet rigtig flot.

Vi red op rundt om ridebanen, hvor der var nogle af de andre der red oppe. Derfor red vi også ind på ridebanen, for at snakke lidt med dem.

Ida trak ret meget efter, at får lov til at trave. Så jeg besluttede mig for, at vi godt kunne trave i små fem minutter. Så også selvom det var meningen, at vi skulle skridte, så fik vi alligevel noget super god trav. Det var vældig sjovt, da det jo var uden sadel. Jeg fik hende faktisk til at samle sig og runde sig super fint på begge volter.

Da vi så var færdige, ville hun egentligt gerne trave igen, men jeg lovede hende i stedet for, at vi skulle trave en masse i morgen.

Bagefter fik vi virkelig hygget os igen, og jeg roste hende igen for, at hun var så dygtig til at få smed dagen forinden.

Dag 1 et billede af din hest

Et billede af min hest, ja det er efterhånden svært at vælge, da jeg er kommet op på små 4000 billeder og videoer af Ida.

Jeg bliver jo nødt til at vælge, og det bliver mit nuværende ynglingsbillede af hende.

                                         

      

Blogger Challenge

Jeg er nu blevet så mainstream, som man kan blive. Mange de blogge jeg følger har nemlig lavet en såkaldt bloggerchallence... Og jeg tænkte at vi da skulle være med til det. Selvfølgelig en hesteudgave, men med samme princip.

Jeg fandt en på nettet, og har ændret en del i den, da den var meget lang.

Jeg vil begynde i morgen.

Dag 1: Et billed af din hest 

Dag 2: Et billede af en af dine bedste rideveninder 

Dag 3: Et billede af din bedste skovtur 

Dag 4: Et billede af en hest der betyder meget for dig 

Dag 5: Et billede af noget du fortryder som rytter 

Dag 6: Et billede af dine ridestøvler. 

Dag 7: Et billede af det sadelrum der er der hvor din hest står opstaldet. 

Dag 8: Et billede af din yndlings grime. 

Dag 9: Et billede af din hests boks 

Dag 10: Et billede af din ynglings diciplin.

Dag 11: Et billede af det udstyr du købte sidst. 

Dag 12: Et billede af din ridehjelm 

Dag 13: Et billede af dit yndlings underlag 

Dag 14: Et billede af dit stævneudstyr

Dag 15: Et billede af noget du vil opnå med din part/hest 

Dag 16: Et billede af et trick du har lært din hest

Dag 17: Et billede af noget du ville ønske du kunne ændre på din hest 

Dag 18: Et billede af det grimmeste udstyr du ejer 

Dag 19: Et billed der bringer minder frem. 

Dag 20: et billede af den bedste ridelejr du har været på

Dag 21: Et billede af det sjoveste du har prøvet til hest 

Dag 22: Et billede af dig og din hest/part i sneen 

Dag 23: Et billede du har taget fra ryggen af din hest 

Dag 24: Et billede af det højeste du har sprunget 

Dag 25: Et billede af dit værste hesteminde 

Dag 26: Et billede af det udstyr du ønsker dig allermest 

Dag 27: Et billede der altid får dig til at grine 

Dag 28: Et billede fra den lykkeligeste hesterelaterede dag i dit liv 

Dag 29: Et sommerbillede af dig og din hest 

Dag 30: Et billede af en pony/hest du aldrig glemmer 

Dag 31: Et fjollebilled 

Dag 32:Et billede af da du startede med at ride. 

4/9 En sovende hest

Der er sket noget virkelig godt!
Som i efterhånden nok har fundet ud af, så har Ida svært ved at få smed. så jeg var ret nervøs da hun skulle have smed i dag. Dog havde jeg ikke mulighed for, at komme ud til hende imens hun fik smed. Men jeg havde fået staldmanden til, at tage hende ind i boksen. Jeg var først ked af, at jeg ikke kunne være der. Men da jeg så kom i tanke om, at de gange min mor har været der imens, så er det gået meget bedre. For så har jeg ikke været med til, at geare hende endnu mere op.
Jeg sad imens hun fik smed, i et varmt klasselokale, og havde lidt svært ved at koncentrere mig ved tanken (dog havde jeg matematik, så jeg klarede det).

Da jeg så kom ud til Ida, blev jeg for første gang mødt af en lettere vrinskende pony i boks. Hun blev som sædvanligt glad for, at se mig. Jeg trak hende ud fra boksen, og var ret nervøs for, hvordan hovene så ud. Men de var selvfølgelig super gode, (vores nye smed er suveræn). Hun var heller ikke træt eller øm, hvilket jo var et godt tegn.
Jeg gik op og striglede hende i ca. 45 min. Imens fik jeg fat i staldmanden, og han fortalte mig for rolig hun havde stået. En gang imellem var hun hoppet lidt op, men efterhånden var hun blevet så rolig, at hun nærmest stod og sov.

Så nu er det bestemt! Jeg er aldrig mere med når hun skal have smed. Det kan min store hest jo helt selv klare.

Jeg havde hende ikke inde i så lang tid, da hun jo havde stået inde siden smeden kom. Så hun kom hurtigt ud på folden igen.

Så nu kom der et glædeligt smedindlæg fra os igen.

1287 ord om Ida

Hej har skrevet min første aflevering i dansk (i gymnasiet). Den skulle handle om en begivenhed, om noget der havde ændret sit liv. Og jeg har derfor skrevet om den dag jeg faldt af Ida.
Jeg har besluttet mig for, at ligge den herind. Jeg ved ikke hvor god den er danskfaglig, men den beskriver i hvert fald ulykken meget godt, så derfor tænkte jeg, at i skulle læse den.

En begivenhed

Jeg mærkede vinden i håret, jeg mærkede, hvordan verden fløj forbi mig, jeg mærkede, hvordan et flygtigt øjeblik pludselig kunne forsvinde.

Jeg husker den ulykke så tydeligt. Den ulykke, som jeg resten af mit liv skal referere til, når folk spørger til arene på min krop. Det er den ulykke, som har gjort mig til den jeg er i dag. Den ulykke ændrede mit liv. Tænk engang, at en episode på mindre end 5 minutter, kan ændre en persons liv!

Det var en flot forårsmorgen, mere præcist d. 3. april 2013. Det var koldt, men alligevel var det, som om man ikke mærkede det. Det havde været en kold og lang vinter. Så det, at kunne mærke solens stråler varme ens vintertrætte hud, gjorde en så uendeligt glad. Dog var der noget galt helt fra begyndelsen. Jeg havde en af de dage, hvor man bare ved, at man skal passe på. Som om man ved, at noget går galt.  

Min veninde havde dagen forinden kimet mig ned. Hun spurgte, om vi ikke skulle ride en tur på vores heste. Jeg sagde straks ja, hvad er bedre end en tur med sine 3 bedste venner.

Om eftermiddagen mødtes jeg med min veninde, og vi hentede vores heste. Men da jeg stod der med min hest, Ida, ved siden, fløj alle disse tanker rundt i mit indre. Mange tanker, bundforskellige tanker, men med det samme budskab ”skal du nu ride den her tur?”. Men jeg greb mig selv i at tænke disse tanker, og jeg forklarede til mig selv ”Ida er jo din bedste ven, intet kan gå galt”.

Hestene var så forårskåde som ethvert dyr og menneske er i den tid. Så da vi ville tage en galoptur, tog hestene over - og de løb. De løb så hurtigt, deres ben kunne bære. Og pludselig gav mine ben op, jeg kunne ikke holde mig på mere.

Jeg landede på asfalten, jeg kom hurtigt op at stå igen. Jeg opdagede ikke mine egne skader.  Det eneste jeg vidste var, at jeg skulle have fat i min hest. Jeg kunne ane hende længere oppe af vejen. Hendes gule pels, og hendes elegante, tynde ben. Jeg løb op efter hende, men jeg kom ingen vegne. Da jeg opdagede, at jeg var landet på min hofte, forstod jeg hvorfor. Jeg kunne ikke mærke smerten, det var som om jeg var blevet lammet. Det var her det gik op for mig, at de tanker, jeg havde haft tidligere på dagen nok var rigtige. Jeg skulle ikke have redet af sted.

Da jeg så at min veninde havde fået styr på de to heste, blev jeg pludselig roligere. Jeg mærkede en træthed falde tungt ned over mig. Jeg kunne pludselig mærke de smerter, jeg havde forvoldt mig. Jeg humpede derefter ligeså langsomt op til min bedste ven, som pludselig var blevet så frisk. Hun havde det bare sjovt, men glemte at tænke sig om.

Jeg gav hende et kram på halsen. Et kram, der for altid vil betyde så meget. Min største frygt var, at jeg ville blive bange for hende, glemme alle vores minder og gode ture. Jeg vidste , at jeg skulle ”op på hesten igen”. Det eneste jeg ville var, at komme op og ride hjem. Men min ridehjelm var knækket i faldet, så den var ikke meget værd længere.  Desuden var mine briller også gået i stykker.

Min mor kom, og vi kørte til skadestuen. Der var kommet en anden for at trække Ida hjem. Jeg vidste, at der blev taget hånd om hende, og at hun havde det godt. Men det var ikke nok, jeg blev ikke roligere af det. De største smerter var ikke dem, jeg havde fået ved selve ulykken. De største smerter var dem, der foregik i mit hoved. Tanken om, at jeg ville blive bange for heste var ulidelig. Det var unfair, at det skulle ske for os.

Jeg kom hjem fra skadestuen om aftenen i det mørke dystre vejr, det var blevet efter ulykken. Jeg havde været heldig. Det var kun overfladiske skræmmer. Hele min ene hofte var blevet sprættet op i et langt sår. Jeg havde et sår i hovedet, albuen og  knæet. Men intet alvorligt!

To dage efter var jeg klar til, at se Ida igen. Hun blev så glad for at se mig. Men da jeg skulle hente hende fra folden, blev jeg bange, ikke for Ida, men for de andre heste. Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne flygte, pga. mine smerter. Men da jeg først havde hentet Ida, blev jeg så tryg. Jeg vidste, at hun ville passe på mig.

Hun hjalp mig meget med at komme tilbage til stalden igen. Vi måtte gå langsommere end nogensinde før, men hun vidste hvorfor, så vi gik langsomt. Hun snuste til min hofte, lige der hvor jeg var landet. Ikke voldsomt, men lige så forsigtigt, som en mor der passer sit syge barn.

Vi hyggede os sådan, og jeg vidste, at mine bekymringer var ovre. Ida var stadig min bedste ven. Jeg så ulykken, som en ting vi sammen skulle over.

Jeg ændrede ikke mit syn på heste, jeg blev ikke bange for dette store dyr. Derimod ændrede jeg mig positivt. Jeg blev stærkere af vores ulykke. På en god måde. Jeg ved, at jeg nu kan klare en lignende situation. Jeg føler lidt, at jeg kan klare alt, hvor jeg bliver prøvet af, på samme måde som her. Det er som i lignelsen Jobs Bog, hvor Job bliver testet af Gud. Han bliver testet på, om han stadigvæk tror på Gud efter adskillige prøver. Det er vel og mærke en gammel historie, men det betyder ikke, at den er blevet usand. Man bliver stadigvæk prøvet af, indtil man er på et punkt, hvor man ikke kan mere. Men som i Jobs bog, så bliver Job ved med at tro på Gud, og derfor bliver han til sidst belønnet med tusinde gaver og evig lykke.

Selve ulykken var sket på kort tid. Men alle disse tanker og refleksioner jeg havde gjort mig, mens jeg lå derhjemme i sygesengen, fik det til at føles som måneder. Det var som et hul, et langt sort hul, hvor der ikke var nogen vej op. Et hul, der kun blev sværere at komme op af, jo mere desperat jeg prøvede at komme op. Jeg troede ikke på mig selv, Gud, eller nogen anden længere. Jeg troede aldrig, at jeg ville få det samme venskab, og de samme glæder med min fantastiske hest. Jeg troede, at det hele var slut. Ida har redet mig igennem andre svære situationer, og hun er den der har gjort mig til den jeg er. Så hvorfor skulle det bare slutte!

Men da jeg så hende for oven af hullet, kigge med sine dybe sorte øjne ned på sig. Hun trak mig op af hullet, og hun hjalp mig med at klare det, jeg ikke selv havde formået.

 Jeg var bekymret for, at jeg ikke ville stole på hende længere. Dog blev vi ved med at tro på, at der var en vej op. Så vi blev belønnet med, at der ikke blev nogen forskel i vores forhold og sammenhold. Vi blev derimod endnu tættere. Vi hører sammen, lige meget hvad der sker.

Jeg har stadig arrene, og jeg ændrede mig på en eller anden måde. Jeg blev så lykkelig for at det var sket. Jeg blev stærk af det, og det har fået mig til at tro på mig selv, og ikke mindst min fantastiske hest, som altid vil hjælpe mig.

Vi har ikke glemt ulykken, men vi er kommet over den. Vi er videre og i gang med ridningen igen. Men jeg har ikke nærmet mig den vej, hvor ulykken fandt sted. Den vej hører fortiden til!

31/8-3/9 sygdom og lektier

Jeg har ikke haft ret meget tid til overs. Jeg har nemlig lagt syg i weekenden, ikke noget alvorligt, men ridning blev det ikke til.

De sidste to dage, har jeg ikke været helt rask, men derimod har jeg fået en del lektier og sent fri. Der har taget lidt på kræfterne.

Dog har jeg fået hygget rigtig meget med Ida. Det har været sådan, at tiden bare har fløjet afsted! Vi har fået striglet super meget, hvilket er en større projekt, når man har en lys hest der elsker at rulle sig i regnvejr. Det er nu så dejligt, at der endelig er noget at strigle.

Vi har fået lavet en smule jordtræning, men det har nu ikke været så meget. Dog har hun været super god og har lyttet godt efter.

Vi har ellers bare snakket og hygget og nusset.

                         

I får lige et billede af mig der kører i bus. Jeg har lige fået en ny CD, som jeg bare hører hele tiden, så de lange busture er ikke så irriterende.

30/8 Dressurmarathon

Som i har læst, så har jeg redet dressur de sidste dage, da hun er blevet tyk!

Det gjorde jeg også i dag, og hun har bare været super god. Jeg er simpelthen så stolt af hende.

Hun var ligeså god som de andre dage, og det var de samme ting vi lavede, så jeg vil ikke gå nærmere in på det. Dog synes jeg da lige, at i skal tage et kig på de andre indlæg.

Men vi hyggede os simpelthen sådan, hun er jo den bedste, så det er ikke svært at have det godt med hende.

Ja det blev et lidt kort indlæg, men lektierne venter 

29/8 Gud hvor er du god!

Vi red dressur igen i dag. Hun er bare blevet så god!

Jeg havde sent fri i dag, så vi nåede ikke at strigle mere end 30 min. Jeg tænkte, at det ville være godt at få redet lidt dressur, da hun altså er blevet lidt tyk. Og når jeg siger lidt, mener jeg meget.

Så vi fik striglet lidt hurtigt, men det var stadigvæk maks hygge.

Vi red inde i ridehallen. Hun var lidt mere træt end i går, hvilket jeg godt kan forstå, da hun virkelig gjorde det godt. Det gjorde dog, at jeg måtte overbevise hende om, at det var en god ting, at vi skulle ride. Så da vi satte i trav, viste hun virkelig hvad hun kan. 

Hun gik helt fantastisk, og hun gjorde alt hvad hun har lært, uden At jeg egentligt skulle gøre ret meget selv. Så jeg kunne virkelig fokusere på min opstilling, hvilket gjorde, at ridningen blev endnu bedre.

I kan vel regne ud, at hun gik super flot til bidet. Og havde en fantastisk stabil fremaddrift. Men hun lavede også tilbagetrædning super godt. Og hun kom hurtigt frem i trav igen efter parader.

Hun kunne også pludselig lavede schenkelvigninger, hvilket da bare er enestående! Galoppen var også bare god, og her gik hun også til bidet. En lille runde gik hun også i et super godt tempo. Normalt er hun jo for hurtig, men nu kunne hun godt. Det var lidt svært for hende, at holde driften, men jeg tror og ved, at det også kommer en dag, ligesom alt det andet.

Jeg er bare så stolt af hende. Og sammen fik vi en super god tur udenfor, som en ros for det gode arbejde.

Derefter fik vi ellers bare striglet og hygget.