lørdag den 30. november 2013

Julen nærmer sig

Jeg vil lige skrive en hurtig opdatering i anledning af julen.
Jeg har haft ret travlt i den foregående uge, da jeg skulle holde julefrokost. Desuden er der bare alt muligt hurlumhej, som skal klares omkring jul, at jeg desværre ikke har fået redet så meget. Men det betyder ikke, at jeg og Ida ikke har hygget os, for det har vi. Vi har brugt meget tid hallen hvor vi har leget rundt og lavet jordtræning. Det har gået rigtig godt, og hun var virkelig godt koncentreret og med fokus på mig - hvilket jeg har manglet lidt de sidste gange. Jeg tror næsten det har været de bedste gange med jordtræning nogensinde. Vi har jo også lært et nyt trick, som vi skal vise jer på et tidspunkt. Desuden har vi sammen fået brændt noget krudt af ved, at løbe rundt sammen - og lege fangeleg.

Nu har jeg og Ida snart været sammen i 3 år, og det skal fejres. Jeg har tænkt i et halv års tid, at jeg vil lave en video til anledningen, men det kan godt være at den bliver udskudt lidt, da jeg har ret mange afleveringer for i den næste tid.

fredag den 22. november 2013

20/11 på tur med Maja og Ida

Her kommer lige et forsinket indlæg, fra vores tur her den anden dag.

Jeg har lavet en lidt anderledes video end normalt, så derfor vil jeg ikke skrive så meget.

http://m.youtube.com/watch?v=Gg9_c3vBeM8&feature=c4-feed-u

Vi var ude at gå en lille tur, som i kan se i videoen. Det var mægtig hyggeligt! Ida var frisk men også rigtig sød. 
Efter turen fik hun lov til at løbe rundt i hallen, og det nød hun!
       

onsdag den 20. november 2013

19/11 I valgstemning

Personligt går jeg utrolig meget op i kommunalvalget - valg, politik og ideologier generelt. Jeg har virkelig ikke tænke på andet end det valg her i går, hvor der jo var kommnunalvalg - som nok ikke har gået mange menneskers næse forbi!

Derfor havde jeg begrænset tid til bloggen, lektier og Ida, da jeg jo skulle følge med i valget. Jeg var selvfølgelig ude ved Ida, hvor jeg fik muget ud og fik en god snak med Ida om valget. Inderst inde tror jeg ikke, at jeg og Ida har samme politiske overbevisning. Men der er jo frit valg i Danmark, så det også ok. Efter jeg har opdraget og kendt hende de sidste (snart!!!) tre år, tror jeg dog, at hun er blevet lidt mere socialistisk end hun var før - hvilket jo er godt! Hvis I ikke har regnet det ud så er jeg selv socialist Dette gør også at jeg er utrolig godt tilfreds med repræsentationen her i Aarhus, hvor jeg bor!
Nå nok om det valg!

Jeg og Ida havde det rigtig hyggeligt hun var noget af en nussetrold! Hun var rigtig glad, hun var ligeså meget i valgsteming som jeg selv!
Som sagt havde jeg ikke så meget tid, så derfor mugede jeg ud med hende stående uden for boksen. Hun fik lidt hø, og så kunne vi stå at kigge på hinanden. Mig der mugede ud og hende der spiste!
Efter jeg havde muget ud fik hun hurtigt dækkenet af, så hun kunne klø sig derunder. Desuden fik hun en hurtig strigletur og kom igen ind i boksen.

For at der lige kommer et par billeder ind på bloggen, så får I et billede af gårsdagens valgkage - som ikke helt tilfældigt var en lækker rød hindbærsnitte.


mandag den 18. november 2013

18/11 Og ryggen med

For det første vil jeg lige nævne det her med min nye sadel. Jeg har ikke endeligt købt den endnu, men jeg regner med, at det bliver til noget - eller det gør det! Jeg har spurgt en sadelmager hvad det vil koste at få ordnet den manglende gjordstrop. Jeg har dog ikke fået svar, men efter en god google-search fandt jeg ud af, at det ikke er så dyrt som jeg lige troede. Så det skal nok blive godt.
Jeg er lidt i tvivl, om der skal knæpuder i en kombisadel, men det vil jeg lige spørge min lokale rideudstyrsforretning om.

I dag gik Ida bare så godt. Vi red lidt dressur uden sadel, som er det vi har lavet mest af imens jeg ikke har skrevet. Hun havde undervejs en super god fremaddrift, og det fortsatte hele vejen igennem. Hun fik benene godt ind under sig og fik brugt ryggen. Jeg er ikke i tvivl om at det var lidt hårdt for hende, men hun gjorde sit bedste, og det gav virkelig pote!
I starten var hun lidt i halsen, men efterhånden blev hun super medgørlig og begyndte at gå rigtig flot!
Vi tog også en lille galop, men fokuserede på den gode trav!

søndag den 17. november 2013

17/11 Jeg har købt en sadel

Jeg vil lige komme med et hurtigt indlæg inden jeg skal i seng. Jeg har nemlig købt et sadel til min smukke Ida. Jeg har nemlig, efter jeg var ude at springe, overvejet om jeg skulle købe en springsadel. Jeg spurgte skovvangs ejere, om jeg måtte se på deres brugte sadler, som de ikke bruger længere. Jeg fandt en gammel wintec 500, som ligger ret godt på Ida. Jeg har ikke fået en endelig pris endnu, men har dog fået lov til at bruge den osv. Den har nogle få større mangler, som lige skal rettes op på. Der mangler en gjordstrop, og Ida bruger et bredere kopfjern end det der er i nu. Men ellers skal det nok bliver godt! Det er dog kun en kombisadel, men vi klarer os! 

Problemet er dog, at alle mine underlag passer til en dressursadel. Men så har jeg da en grund til at få købt nogle nye underlag. Desuden vil jeg have en pad af en art dertil!

Udover at kigge på sadler red vi en smule i ridehallen. Jeg så en video på youtube, som hjalp mig ret meget, overraskende nok. Jeg synes hun fik ryggen superflot med. Vi travede nu ikke særlig meget, da vi begge var trætte efter weekendens sprængning.

lørdag den 16. november 2013

16/11 Fly on the wings of love

Wow du får jeg skrevet to indlæg i træk - det er da godt!
Jeg vil nu ikke skrive så meget, da vi var ude at springe i dag - som jeg også skrev i går.
Altså hun var bare mega sej, og det bedste er at hun virkelig synes det er sjovt!
Vi sprang ikke lige så mange gange som sidste gang, men denne gang var springene 10-15 cm højere! Det vil sige 60 cm og et enkelt på 65 cm. Desuden faldt jeg ikke af denne gang, så vi fik et rigtig godt udbytte af det!
Også selvom jeg synes det gik meget hurtigt, og nogle af svingene var lidt voldsomme og små, så klarede vi det super godt.
Jeg havde lånt Mathildes springsadel, hvilket da også gjorde det noget nemmere end sidste gang. Jeg synes virkeligt at det er sjovt, og jeg vil så gerne ud og prøve det noget mere, men jeg synes bare det er lidt uhyggelig i min egen dressursadel!
Som I kan se på den her video, så klarede vi en hel bane - selv kombinationerne som jeg synes er ret klamme!

Da jeg ikke lige kan finde ud af at oploade videoen herind, så får i den lige som et link!

http://www.youtube.com/watch?v=dL8ShH8kGXg

Billederne blev ikke så gode - men derfor får I da stadig lige lov til at se dem.



fredag den 15. november 2013

Hvad sker der?

Wow det er efterhånden længe jeg sidst har været online herinde!
Der er bare sket så mange ting som jeg ville ønske jeg har haft tid til at skrive om.
Det er slet ikke til at holde styr på - Ida er bare så mega awesome!

Jeg har dog sat mig ned, for at skrive dette indlæg.
Jeg er ved at gør mig klar til i morgen hvor jeg og Ida-pigen skal ud og springe igen! Det har vi ikke været siden februar, da jeg jo er lidt en kylling inden for det område. Desuden har jeg ikke en sadel der er specielt rar at springe i. Men nu greb jeg chancen til at komme ud få redet bane sammen med de dejlige skovvang'ere. Jeg har desuden lånt en springsadel, så det bliver bare super godt. Jeg er lige blevet færdig med at pudse det hovedtøj, som skal bruges i morgen. Jeg har simpelthen tænkt så meget over hvilket udstyr vi skal have på, og i dag fik Ida den helt store tur med striglen. Jeg føler næsten at jeg skal til stævne!

Jeg håber på at få taget nogle billeder og lidt video, men den eneste jeg har med bag kameraet er min mor - og hendes fotografiske egenskaber er ikke forrygende.

Jeg har desuden fået lavet en lille video (eller rettere optaget nogle klip, som en gang skal blive til en video). Klippene er taget på en rigtig efterårsdag, hvor vi lavede noget tricktræning, som bare går fantastisk (ligesom alt andet). Hun har lært et par nye tricks, som jeg skal vise jer en dag - når jeg får tid til at klippe videoen sammen.

I husker nok alle mine skrupler om, at jeg ikke var i stand til at galopere uden sadel ikke?
Her for en måneds tid siden prøvede jeg så for sjov at sætte i galop uden sadel,  fordi hun virkede rolig (lettere doven) og sød.
De gik bare så godt, og siden den dag har vi ikke redet med sadel. Og så har vi galoperet næsten hver dag.
Det har også gjort, at hun ikke er tyk mere.
Jeg skal også have vist jer galoppen uden sadel - men det bliver også en anden dag.

Egentligt har jeg ikke nogen nye billeder ( i hvert fald ikke her, på min pc) - så der bliver ikke noget at vise jer.
Jeg ville egentligt bare lige fortælle jer, at jeg ikke død og det samme med Ida. Vi lever i bedste velgående, og har det bedre end nogensinde!

Jeg håber på at kunne opdatere mere i fremtiden, men samtidig fylder gymnasiet meget, så hver dag bliver det nok ikke.

Husk - trekanter er awesome!