25/1 slankekur

Nu er der igen gået lang tid uden indlæg, og der er bare sket så meget, som jeg bare ikke har haft tid til at skrive om!

Dyrlægen var på besøg for at give Ida en vaccine. Hun konstaterede at Ida er en super velplassat, tilfreds, glad og velopdraget hest, der på ingen måder kunne have det haft det bedre! Men hun var alt for tyk, hvilket jo passer meget godt... Så nu står det på slankekur til Ida. Sidste fredag begyndte vi, og hun har får mindre foder, men med vitamin tilskud, vi er begyndt at ride meget mere, og så har jeg fået  et vægtmålebånd, så jeg hele tiden kan holde øje med hendes vægt.

Desuden har jeg lavet et skema over hendes vægt, og så vil jeg skrive mine data ind i dette, når jeg måler hende. Jeg måler hende en gang om ugen - hver fredag. (Jeg er jo ikke matematiker uden grund).

Jeg har indtil videre foretaget to målinger, og første gang vejede hun 462 kg, og anden gang 440 kg. Grunden til at det er et så voldsomt tal og det falder så hurtigt, (tror jeg) er fordi hendes lidt usædvanlige fedtdepot ligger lige der hvor man måler, og det er og det er dem der forsvinder først. 

Jaja vi skal nok komme med på hendes normalvægt på o. 385 kg igen.

Jeg ved faktisk ikke lige hvad der er sket så siden hun er blevet så tyk, men det er nok bare gået så langsomt, at jeg ikke rigtig har lagt mærke til det. Sidst dyrlægen så hende var jo lige i starten af sommerferien, hvor hun var rigtig flot. Så er det jo nemmere at se den store forskel. Men det betyder jo ikke det store, så længe jeg bare får hende normalvægtig inden hun skal på sommergræs igen.

                                   

Hvad angår vores ridning er det begyndt at gå rigtig godt. Nu er vi jo begyndt that blive mere seriøse igen pga kuren, og det er altså ret så sjovt. Vi rider i sadel igen, og det gør ridningen nemmere på nogen punkter. Hun går generelt ret stabilt, og får ryggen rigtig godt med. Hendes ben går perfekt, og hun har meget mere flow og løft end førhen. Nu mangler vi bare at få hovedet lidt mere med, hvis vi gør det for hun en perfekt holdning. Lige nu er hun dejlig afslappet med hovedet, og en gang imellem kommer hun op og får mere kontakt til bidet, og går faktisk perfekt. Men som sædvanligt mangler vi øvelsen og musklerne til det. Men hun er nu en stjerne uanset hvad. Galoppen går også godt, hun løber ikke så stærkt, men går samtidig godt frem og bruger ryggen. Desuden øver vi os meget i overgange, og det har resulteret i at hun ikke længere løber, og desuden gang vi næsten lave et changement, og galop overgange fra skridt mestrer hun også!

Men hun er også kommet ud af form, så når hun får opbygget de der muskler, så bliver vi bare seje!

Vi har også fået sprunget lidt mere, denne gang med et enkelt spring. Vi kom igen op på 65 cm igen, og det er ret vildt. Vores mål er 70 cm, og det har det altid været. Jeg synes det virker noget mere overskueligt nu! Og for lige at nævne det, så er det ikke Ida der ikke kan, men mig der er en kylling.

Som i nok har set så ligger der ret meget sne udenfor, i hvert fald her hvor jeg bor. Idas fold er dækket af et godt lag sne, men det er nu ikke det samme problem som det bar sidste år. Hun fik ret meget sne under hovene sidste år, hvilket ikke er så slemt nu, dog rider vi ikke udenfor overhovedet, for jeg er bare så name for at hun vrikker om eller glider og vælter.

Jeg glæder mig alt i alt til dette år. 2013 var et fantastisk år, men jeg tror at 2014 har gode chancer for at opkonkurrere det!

      

Bilederne er taget den dag dyrlægen kom (15/1), jeg var der desværre ikke den dag, men min mor var der til at ordne hende. Selv tog jeg bussen direkte efter skole, jeg havde heldigvis idræt i sidste modul den dag (vi har kun idræt 1 time, fremfor de normale 11/2 time), så jeg kunne være derude klokken 2, derefter gik vi en lille tur, og vi hyggede år stalden.

1/1 Idas fødselsdag fyldt med fyrværkeri

Da vi ikke har en egenlig dato for Idas fødsel, er hun blevet dateret til at have fødselsdag den 1/1 1997, det vil sige at hun fyldte 17 år i dag. Egentligt er hun nok noget yngre, men så længe hun er sund og rask går det hele jo nok.

Jeg var overbevist om, at alt det fine fyrværkeri i løbet af natten var på grund af Idas fødselsdag og ikke pga nytåret.

       

Billedet er taget fra Google - Aarhus 

Egentlig bryder jeg mig ikke ret meget om nytårsaften, men jeg havde nu en hyggelig aften alligevel. Hvordan har jeres jul og nytårs været?

 Jeg havde aftalt med en af de andre ved navn Anna og hendes hest Dario, at vi skulle rude en tur. Dario er nemlig ikke så glad for tung trafik, og vi tænkte at der ikke ville være ret meget trafik på vejene på denne dag. Dog skulle det vise sig at der var en hel del andre farer end det. 

Vi starterde med at strigle og planlægge en tur, vi ville ride ned til den store skov, hvor man skal ud at ride en ret trafikeret vej. Eftersom Ida ikke rigtig er bange for noget, så er der ingen problemer med Ida på vejen. Trafik er en ligegyldig faktor for hende. Dario var heller ikke bange for trafikken, men han fik dog et chok over en anden hest ude på en fold. Da vi kom ned til skoven, red vi hen af en lille grusvejen der fører ned til indgangen af skoven. Der kom så en hund fra en have som begyndte at gå helt vildt, og der fik vi vidst alle fire et kæmpe chok. Derefter gik vi rimelig roligt videre. Da der er et byggeprojekt på grusvejen ligger der mange meter metalplader på vejen. 

Ida var super sød til at gå ud på dem, og havde ingen problemer. Som sædvanligt syntes hun at det var sjovt at gå på dem. Vi blev enige om, at Ida nok er den hest der er den mindst bange i verden. Dario derimod ville ikke over dem, og efter et par forsøg besluttede vi os for at prøve en anden vej, som jeg aldrig har redet eller gået på før, på trods af at jeg både har redet, cyklet, løbet og gået utrolig meget i den skov.

Jeg hoppede af, og så trak vi begge heste hen til den anden sti. Da vi var kommet derhen, blev der fyret en raket af lige ved siden af os, og her blev begge hest voldsomt bange. Lige da jeg havde fået Ida til at falde til ro igen, fyrede de en mere af, vor det var ids der blev mest bange. Jeg var virkelig bange for at de ville blive ved, og hun så ville løbe fra mig. Normalt. Når hun bliver bange stopper hun bare op og kigger, men her begyndte hun at trippe rundt om mig. Vi besluttede os nu for at tage hjem, da vi ikke ville ende med en ulykke. Lige da vi kom forbi huset med hunden igen, kom der både endnu en raket og hunden løb gøende hen imod os igen. Ida blev igen bange, men hun gjorde ikke andet end at trippe rundt om mig. Hun er bare ikke nervøs anlagt og når huse endelig bliver bange regerer råhus utrolig pænt, og falder hurtig ned igen. 

På vej hen ad den store vej, som vi trak hen af, faldt hun ned igen og ville hurtigt snappe efter græs på turen. Da der den ene gang kom en lastbil forbi os, tog Dario det super pænt og Ida var fuldstændig ligeglad. Da vi så kom ind på vores egen lille vej igen, hoppede jeg op på ida igen, og red den sidste kilometer hjem. 

Derefter striglede vi en smule igen, og så kom de ud på folden. Vi gav dem juletræet fra rytterstuen. Som hestene var helt vilde med. Ida måtte dog kun få noget imens jeg stod med træet.

Vi blev enige om at det var en meget begivenhedsrig tur, og jeg vil ikke sige den var dårlig. Dario var rolig i trafikken og Ida beviste hvor sikker en pony hun er. Pånær når der kommer raketter ved siden af hende. Desuden havde vi det super hyggeligt og vi besluttede os for at ride en tur igen snarest, men hvor vi rider en anden vej ned til skoven.

31/12 Årets sidste dag

Jeg var ude at ride en tur på en times tid sammen med Ida, Mathilde og Maurita. Det er for vores tilfælde meget lang tid siden vi sidst har redet tur, så vi var rigtig glade for af være ude igen. Ida var opmærksom og fremadgående uden at være nervøs eller kigge. 

Det var ikke nogen vild tur, og det foregik mest i skridt. Vi tog dog et par traveture som gik rigtig fint. Vi red igennem en meget lille by, der har en stejl bakke som jeg og Ida aldrig har brudt os om. Ida gik dog rigtig fint både op og ned af den. Efter Bakken tog vi igen en trav, og vi rendte om og red samme vej tilbage.

Jeg red i den nye sadel, som fungerer super godt på tur. Man kan godt mærke, at den er lavet til turridning, fremfor min dressursadel.

Det var alt i alt en virkelig hyggelig tur med et par glade hest. Der var ret koldt efterhånden som vi havde været ude, men det betød nu ikke det store.